Hvordan startede det så med at køre Autocamper
Den første Autocamper
Det startede i 1989/1990 med at vi købte en gammel VW bus fra 1970 som havde udtjent sin værnepligt ved det Danske forsvar, og nu endte i vores garage, den var godt nok lidt for høj til at køre ind i garagen, men ved at pifte hjulene og tage garageporten af kunde den lige gå derind, og der stod den så i et år, hvor alt indmaden blev laver, ikke en stump blev købt færdig, dvs. gasblus/vask fik vi i kobberbryllupsgave af naboerne, alle træplader blev savet ud, alle beslag til sæde/seng blev kontrueret af de forhåndende værende dele, betræk blev syet af fruen, det høje tag skaffede en nabo, så skulle jeg hjælpe med at bygge et hus til ham, til sidst havde vi fremstillet alle delene, og så skilte vi det hele af igen, alle trædelene skulle have sat plast lister på og lakeres, bilen og taget skulle også lakeres, det foregik på den måde at først kom det høje tag ind i garagen og blev malet, da det var tør blev det sat uden for, og bilen kom ind i garagen og blev malet, da den så var tør var det bare at håbe på tørvejer i nogle dage, hvor vi satte taget på og monterede vinduer i, og så skulle alt indværket monteres igen. Siden blev den bygget lidt om , der kom en dør fra en dobbelt kabine i, istedet for skydedøren, og jeg skifted motor nogle gange. Vi kørte rundt i den i en årrække, vi var bla. på Idre fjæl 600 km oppe Sverige, 3 voksne og 4 unger plus fuld oppakning og mad til 7 dage, jo den havde vi megen fornøjelse af, men jeg bygger ikke en autocamper op fra grunden igen, det var et kæmpe arbejde
Her er vi på Uggerby strand med hund og børn
I 1992 købte vi vores første Autocamper, den var et årgammel da vi fik den, en Citroen med en Rimor kasse på der var en lille diesel motor der yde lidt for lidt heste, men vi kom da rundt i Europa, vi var på en tur i 1992 til Tyskland og Østrig, dem som er fodboldt intereseret vil kunde huske at Danmark blev Europamester det år, og den kamp så vi på et Gast Haus i Østrig, og Østrigerne holdt ikke med Tyskerne, den var trationel indrettet, med køkken bag i vognen, og toilet ved side af, og bord/bænke foran, vi havde til 1994.
Tyskland 1992
I 1994 fik vi bygget en lille camper, i en Citroen C25 kassevogn, det var med en bensin motor, høj tag og plads til fire personer, den var rigtig godt indrette, efter vores mening, køkken i højre side vask og komfur i bagende, og et lille toilet bagi i venstre side, og så bord/bænke bag føresædet, højre forsæde kunne vendes rundt og bruges ved bordet, tagboks på taget til havemøbler.
Den var vi bla. i Finland i.
Fra Finlandsturen 1996
I 1997 fik vi bygget en Citroen Jumper i Tårs ved Vendelbo Vans, den blev bygget som vi gerne ville have den, bla. med kælder dvs. der var bagagerum under køkken og bad. hvor der kunde være havemøbler, og en masse andet skrammel, det var en 2,0 bensiner, det kostede lidt ekstra at køre i den, men til gengæld var den billigere i vægtafg. Den var vi utrolig glad for, den var lille så en parkeringsplads var der altid til den, og der var fin plads indvendig, til os to, børnene gad som regel ikke med, den har vi været i mange land i Europa bla. England/Skotland, den havde dog en ulempe, og det var når der skulle soves i den, skulle man rede op ved bor/bænke i under etagen, eller sove oppe på loftet, det gjorde vi altid men det var lidt besværligt, og vi blev jo ikke yngre, så i år 2004 blev den byttet hen. det var lidt vemodig at skulle skilles fra den, der var så mange minder ved den.
Her er vi i Andora i 2001
Så i 2004 Blev vi overtalt til at købe en Bürstner T585 på et Fiat lavtgulvchassis, og med en 2,3l diesel motor, og nu er der jo blevet trækkraft i dieselmotorerne, det første år havde vi den på Tyske plader, det var meget besværligt når man bor i Vendsyssel, men den er kommet på Danske plader,
den er vi også rigtig glad for, den er 6 meter lang, så det er en lille campe,
der er fransk seng et badeværelse med seperart brusekabine, masser af skabs plads, også over førehuset, køkkenet er ikke stort, og vi kunne også godt bruge et stort køleskab med fryser og en ovn, men vi kan ikke få alting.
Den har vi været på mange turer i, vi har bla. England Skotland Kroatien Frankrig Østersøen rundt.
Skanør 2007

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.01 | 15:44

Tilfældigt kommer jeg til at finde denne fortælling på internettet, så nu vil jeg da printe den ud og læse det hele. Jeg har kun lige skimtet den. e. Klintø

...
19.07 | 22:30

Det er jo som selv at være med på turen, sådan som i fortæller, ingen tvivl om at i hygger jer når i er på farten

...
08.08 | 18:33

Det ser ud til at have været en god tur, men du vel klar over at de kører i den
forkerte side, eller det opdagede du ikke

...
07.08 | 23:52

Hvordan får man æg på bilen med en kokkylling ?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE