Blomstertur til Holland
3 April

Afgang fra Klokkerholm kl. godt 14, var ved grænsen ved 18 tiden.

Så skulle der lige handles forsyninger til turen hos Sonja og Wolfgang, derefter kørte vi over på autocamperpladsen på havnen.

Aftensmad kl. 19,30


4 April

Dagen startede med at Gunnar røg ud og ind af sengen allerede ved 6,30 tiden, ingen strøm på campingbatteriet, der havde været lys i bagagerummet fra vi kørte hjemmefra, men batteriet var måske også ved at være dårligt, så vi talte om at købe et nyt, hvis det nu gik helt til. Vi fik nu ikke købt et nyt, for der var ikke flere problemer. Vi kørte til Koblenz, der skulle være en autocamperplads tæt på byen, det var den nu ikke, en esso tankstation, med masser af lastbiler og et par udtjente campingvogne med røde lygter i helt ude i hjørnet af lastbil parkeringen, hvad mon de blev brugt til?. Der var et fint cafeteria og toilet, dusch mod betaling, men absolut ingen ro en lørdag aften. Søndag hentede vi rundstykker på tanken, de var gode.

På vejen hertil sved vi 2 ladere af til den bærbare, det lugter virkelig fælt, når røgen kommer ud af sådan en.


5 April
Afgang kl. 10. Vi ville ind til byen, der var ca. 10 km., marked i byen, så ingen mulighed for at parkere,  på vejen i Kobern-Gondorf, så vi en borg oppe på bjergsiden, vi gerne lige ville se, men finde op til den, nej!  umuligt, så det fik være. Så videre mod Cochem, der skulle være en autocamperplads langs Mosel midt i byen. I Cochem gjorde vi holdt på pladsen og gik en tur op gennem byen, det er nogle vældig gamle byer, der ligger langs Mosel. Der var motorcykeltræf  i byen, så der var motorcykler af alle slags. Efter turen i byen, kørte vi videre og kom ved godt 16 tiden til Ediger-Eller, der var en fin plads, lige ned til floden. Også her var vi da lige en tur i den gamle by, med gader så smalle, at en almindelig personbil kun lige akkurat kunne være der. Tilbage til bilen og aftensmad. Vejret har været diset sol og op til, ja ved 16 tiden, da vi ankom, var der godt 20 gr. og efter turen i byen, kom vi tilbage ved 18 tiden og stadig lunt med 19 gr

6-April

Ediger-Eller

 

Kl. 8,30, tåget og 8 gr. Afgang ved 9 tiden.

På pladsens opslagstavle varen henvisning til en ny campingshop i Altstrimmig, ca 25km.fra pladsen, den skulle vi da lige se. 15 km. Bjergkørsel med masser af hårnålesving, men vi fandt den, var inde for at kigge, og kørte så tilbage til Pommern, for at undgå hårnålene igen. Vi fortsatte langs Mosel, og skulle lige finde et supermarked, og have handlet lidt, men dem er der ikke mange af på den rute, det er hoteller, restauranter og gasthaus's. Nå ! Pludselig et Penny markt, os derind, der var så udkørsel op bag om, ad nogle små stejle gader, fint nok, næsten ude igen, holdt der lige en lastbil på tværs af vejen, ingen chauffør, men en lokal  beboer ville have os til at bakke op af den forholdsvis vej, heldigvis kom chaufføren og flyttede lastbilen, så vi kunne komme den rigtige vej ud. Til middag gjorde vi holdt på autocamperpladsen i Sankt Aldegund, der fik vi tømt og fyldt vand på. Derefter en tur på gåben op gennem byen, og så videre til en autocamperplads i Kinheim. Det var godt nok tidligt at stoppe der ved 14,30 tiden, men der var dejligt vejr, solskin og over 20 gr. Så det blev der.


7 April

Afgang kl. 9. Sol og 9 gr.

Vi kørte mod Trier og grænsen til Luxemburg. Kø omkring Trier, nå det tog bare lidt længere tid. Vi kørte nordpå, på og over grænsen, sådan lidt her og lidt der, både grænsen mod Luxemburg og senere mod Belgien. Omkring Aachen gik det helt galt, GPS'en ledte os ind midt gennem byen, vores egen fejl, den havde forbud mod motorveje. Det er ikke så heldigt at      køre den vej ved knap 16 tiden, så er der altså bare kø ( og lidt vejarbejde hist og her ), gennem kom vi da, og ca. 30 km. Senere nåede vi til    Autocamperplads Rodebach i Gangelt. Fin plads 9 euro m/strøm og fine toilet og brusefaciliteter ( 0,50 euro for dusch mønter købes i info ), vaskemaskine og tørretumbler. Aflåst om natten.


8 April

Kl. 9,00 solskin og 12 gr.

Vi startede ud ved 10 tiden, mod Geldern, der skulle være flere pladser i og omkring byen. Ved 13 tiden var vi allerede i Geldern, det var alligevel for tidligt, så ind og handle i Aldi, og så kunne vi jo lige så godt fortsætte til Coesfeld, hvor vi jo alligevel skulle mødes torsdag aften. Kl. 16  ankom vi til Coesfeld  bryghus, der havde pladsen, der var 2 stikdåser til autocampere. Derefter skulle vi da lige smage, hvad de laver derinde, det var godt, ved godt 18 tiden gik vi ind og fik en ordentlig gang mad og øl i bryghuset. Øllet bliver brygget midt i lokalet, så alle kan se og lugte med. Efter maden gik vi ud til bilen, og ca. et kvarter efter kom der et par mænd gående, der var nok flere end os, der var kommet tidligt til byen.


9 April

Hviledag!!!!!!!!!

En lille gåtur om formiddagen, og efter frokost en tur ned gennem gågaden. Byen er altså noget større end vi lige regnede med, men vi kom da tilbage ved 16,30 tiden. Nu var der kommet en bil mere nede på P pladsen, hvor de     2 store biler var parkeret, så vi kørte derned og parkerede  sammen med de andre.


10 April

Vi skulle starte ved 8,15 tiden, for at være ved Obelink campingcenter tidligt, da de 2 store og tunge biler helst skulle stå på asfaltpladsen. Kl. 7,30  kom Carsten farende, vi var nødt til at køre noget før, Obelink åbnede 1 time før han regnede med. Så inden kl. 8 var vi på farten,  der var nu ikke så langt. Det er bare et enormt indkøbscenter i 2 etager, med alt til campinglivet. Kl. 13,30 kørte vi fra Obelink mod Amsterdam, vi skulle finde en campingplads ikke så langt fra Keukenhof, hvor vi ville overnatte inden Keukenhof lørdag, det blev en rigtig hygge aften med grillmad og sammensatte borde og stole. I løbet af aftenen blev der lidt ændring i planen, vi tog 1 dag mere på pladsen, med kæmpestor frokost, p.g.a. Jens's fødselsdag mandag, så det skulle da lige fejres. Keukenhof  bliver så søndag, men derefter er det så direkte hjem


11 April
Det blev en rigtig afslapningsdag. Vi gik små ture rundt på pladsen, andre var ude at cykle en tur, indtil der blev kaldt   til frokost ved 13,30 tiden. Man skulle tro, vi var på restaurant, med alt det mad, fiskefiletter, laks, lun leverpostej m/ tilbehør, rejer og pålæg i lange baner. Vi sad og hyggede over maden resten af eftermiddagen. Der blev ikke brug for aftensmad.

12 April

Tidligt af sted, vi skulle gerne finde fast grund til bilerne ved Keukenhof. Inden vi gik ind, aftalte vi at mødes ved hovedindgangen kl. 12, så vi havde over 3 timer derinde, det var slet ikke tid nok til at se det hele, men vi skulle jo også videre. Vi havde bestemt os for at køre op over dæmningen på vejen hjem, der var flere, der ikke havde været den vej over. På vejen gennem Holland var der masser af vejarbejde, Hanne og Carsten blev påkørt i et af dem, af en anden camper, der bare fortsatte. Carsten efter ham i Pilote’en, men han ville ikke snakke, så de filmede både ham og bilen m/ nummer og det hele, så da vi kom til Dikke Linde ( tror jeg den hedder ) rasteplads, de måtte vente på politiet der, vi ville gerne fortsætte mod Flensburg, Så vi sagde farvel til Hanne og Carsten og Lissi og Jens, mens AnneMarie og Tage også ville videre, så vi fulgtes ad videre, da vi kom til Ostetal, kørte vi ind, kl. var vist 21, så en hurtig gang aftensmad, inden vi skulle sove.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.01 | 15:44

Tilfældigt kommer jeg til at finde denne fortælling på internettet, så nu vil jeg da printe den ud og læse det hele. Jeg har kun lige skimtet den. e. Klintø

...
19.07 | 22:30

Det er jo som selv at være med på turen, sådan som i fortæller, ingen tvivl om at i hygger jer når i er på farten

...
08.08 | 18:33

Det ser ud til at have været en god tur, men du vel klar over at de kører i den
forkerte side, eller det opdagede du ikke

...
07.08 | 23:52

Hvordan får man æg på bilen med en kokkylling ?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE