Efterårsferie 2012

Fredag d. 12-10-12

Efter at Bente havde fået fri, kørte vi syd på mod Flensborg, vi skulle have fyldt en gasflaske, vi var omkring Kolding for at få lidt aftensmad, vi kom lidt sent til Flensborg så gasmanden havde lukket, så vi kørte ud på havnen for at holde for natten, det var der så flere der havde fået den ide, men vi kunde sagtens være der, vi holdt under et træ, så vi kunde høre når det regnede.

Lørdag d. 13-10-12

Lørdag kørte vi så ud til Sonja og Wolfgang for at få vores morgen mad, fin sted synes vi, da vi ikke kunne spise mere kørte vi om til gasmanden, som så har lukket om lørdagen, æv hvad gør vi så, vi prøvede de andre grænse butikker men ingen havde vores type gasflasker, så efter moden overvejelser kørte vi til Süderlügum der fik vi så fyldt vores gasflaske, vi kørte ad små veje til Glükstadt og tog færgen over Elben, planen var at vi ville til Coesfeld og holde ved bryggeriet, spise aftensmad og drikke øl, men der var langt, og da vi nåede frem var det umuligt at få et bord i bryggeriet, vi kunde sagtens holde på pladsen, der var ingen andre campere, øv lang næse, vi fandt et fint cafeteria inde i Choesfeldt hvor vi kunde få noget at spise, så skulle vi finde et sted at holde for natten, det gjorde vi i en lille by ved navn Billerbech, der var en camperplads ved svømmebadet, og den var ganske gratis, det passer os godt, vi var den eneste camper på pladsen.

Autocamperplads i Billerbech

Søndag d. 14-10-12

Vi sov godt på den fine plads, så vi var friske til at køre videre mod Mosel, vi kom til Mosel ved en by der hed Kobern, så fulgte vi Mosel til Cochem, men det regnede meget vi holdt på en camperplads i Cochem, men der var ikke vejr til at gå hen i byen, så vi hyggede os i bilen, kikkede på bådene der sejlede forbi lige uden for vores vindue, Camperpladsen ligger lige ved et lyskryds, med megen trafik, men der er jo heller ikke nogen grund til at sove længe når man er på tur.

Borgen over Cochem

Mandag d. 15-10-12

Vi var lige ovre i byen inden vi fortsatte langs Mosel for at se på Vin plukning, de har maskiner til det der hvor de kan køre, vi så desværre ikke disse maskiner køre, men vi så at de plukkede med håndkraft, det må jo være et hårdt arbejde at skulle gå på disse skrå marker, nogle er lige så stejle som et hustag, vi holdt middagspause i Niederemmel, hvor vi så drøftede hvad vi så skulle gøre, vejret var stadig meget efterårsagtig, men der var jo også efterår, vi besluttede at følge Mosel lidt endnu, og så gå skarpt til venstre mod Tjekkiet. Vi kørte på motorveje et godt stykke, da vi kørte forbi Würtsburg begyndte vi at lede efter et sted at overnatte, vi fandt en stelplads i Scheinfeld, ved en svømmehal, den var lukket med et hegn omkring, vi prøvede om lågen var åben, det var den, så vi kørte ind, vi skulle henvende os i svømmehallen, det gjorde vi så, det kostede 7 Euro, men så kom der også en og åbnede for toilettet med varmt vand så vi kunde komme i bad,  imens vi ventede på manden med nøglen gik vi ind til byen for at finde et sted vi kunde få noget at spise, det var ikke så let da det var mandag og mange spisesteder har lukket om mandagen, det lykkes til sidst så vi gik heller ikke sultne i seng den dag.

Hårdt arbejde godt det ikke er mig

Tirsdag d. 16-10-12

Vi startede med morgenmad, så tømte vi spildevand og toilet, når der nu var en plads til det, og så vider ud til A3 mod Tjekkiet ved grænsen købte vi motorvejs vignet og lidt Tjekkiske penge, og så videre mod Prag, vi fandt vores campingplads, camping Frimunt, på Trojska, der har vi været flere gange, efter indkvartering, tog vi sporvognen ind til byen, vi gik rundt og kikkede på de forskellige butikker vi skulle og så hæve nogle flere Tjekkiske penge, fandt et sted hvor vi kunde få noget at spise, så gik vi rundt igen, det var ved at blive mørkt, så der kom lys på byen, det var utroligt flot, så fandt vi en sporvogn der kørte til Trojska, så vi kunde komme hjem og hvile futterne, det trængte vi til.

Her ses hele camping Frimunt
Tycho Brahes ur
Aften stemning fra Prag
Aftens billede fra Prag

Onsdag d. 17-10-12

Vi var klar til at tage sporvognen kl. 945 indtil byen igen, i dag ville vi gå over Karlsbroen og op til slottet, der var sgu langt, da vi endelig kom der op var der en masse mennesker samlet der og så kom der en politibil og en stor sort limousine med en fornem person der var på besøg, fint nok vi gik over og så på de forskellige bygninger, og den imponerende kirke, der var et rigtig flot vejr så vi fandt en lille udendørs biks  med varm chokolade og lidt at spise, så gik vi den lange vej tilbage til den gamle by, ved to tiden fandt vi en kinesisk restaurant hvor vi fik en Tjekkisk øl og lidt at spise, vi besluttede så at tage undergrundsbanen ud til det gule marked for at se om de havde noget vi ikke kunde undvære, det blev ikke til den store handel, men lidt kom der da med hjem, sporvognen tilbage til midt byen, vi ville lige se den med lys på igen, vi fandt et lille spise sted, Bente ville have pizza jeg ville have et par pølser tjeneren blev ved med at sige at pizzaen var stor, men Bente holdt ved, så en smilende tjener gik i køknet, lidt senere kom han tilbage, nu meget smilende med en pizza på 52 cm. Til Bente, og spurgte om jeg stadig ville have pølser, ja så gu vil jeg da have mine pølser, jeg havde ikke bestilt pizza, så der kom pølser til mig. Da havde Bente også spist lid af hendes pizza, så der kunde blive en lille plads på bordet til mine pølser, tjeneren var flink og spurgte om hun ville have resten af pizzaen med hjem, der sker meget om aftenen i Prag, der var en der havde et helt orkester monteret på sin stol, han spillede på guitar, mundharmonika, elorgel, stortromme og små trommer på en gang, det var ret imponerende, men efter vi havde set byen med lys på igen, og det er utroligt flot, fandt vi sporvogn nr. 17 for at køre til Trojska.

Et helt orkester
Så er der serveret fru Pedersen, der kunde lige blive et hjørne på bordet til min øl
Aften stemning Tycho Brahes kirke
Tycho Brahes kirke
Tårnet ved Karlsbroen

Torsdag d. 18-10-12

Vi forlod camping Frimunt og Prag og kørte mod Herensko for at finde det Bøhmiske paradis, men vi fandt det ikke, det er ikke første gang vi leder efter det, vi fortsatte forbi Dresden og op gennem Tyskland, vores mål var Niederfinow, for at se det gamle skibshejseværk, vi så det godt nok i 2008 på Østersøen rundt turen, men det er så imponerende at det kan man godt se en gang til, Det er bygget i 1927 til 1934 og hejser skibene 36 meter op. Man kan holde på parkeringspladsen natten over for 3 euro, så det gjorde vi der er også et lille spisested ved indgangen til parkeringspladsen, som vi besøgte.

Herensko har deres eget gule marked

Fredag d. 19-10-12

Vi købte billet så vi kunde komme op på skibshejseværket, man skal gå op af en lang sti for at komme op på toppen af det, der er så en fin udsigt til det nye skibshejseværk der bygges ved siden af det gamle, hele konstruktionen skibshejseværket er lavet af er jern der er nittet sammen, og så et kar hvor skibene kan sejle ind i, det kar med vand i vejer 4300 tons, og det hejsen op af fire el motorer på 55 kw, det kan lade sig gøre ved at der er kontra vægte der også vejer 4300 tons der bevæger sig ned når karret bevæger sig op såre enkel, der var nok en ingeniør der har hørt efter i fysiktimen. Vi sad så lige i solen og fik en pomfrit inden vi skulle køre videre nordpå.

Sidst på eftermiddagen kom vi til Lübeck, hvor vi gik ind på øen og så på den gamle bydel, det var bestem også et besøg værd, vi gik rundt et par timer og så tilbage til bilen, vi havde besluttet at køre videre mod Flensborg, vi nåede til Fleeggård kl. 2200 vi gik ind og handlede lidt og kørte så over til Sonja og Wolfgang for at sove.

Skibshejseværket i Niederfinow klædt i efterårsfarver
Lidt data om hejseværket
Fantastisk bygningsværk det hele er nittet sammen
Lübeck byporten
Lübech torv

Lørdag d. 20-10-12

Da vi stod op gik vi ind for at få morgenmad, lidt handel og så sendte jeg lige en sms til en kusine i Odense om hun gav kaffe det gjorde hun så hjem turen gik over Odense, så efterårs turen sluttede kl. 2200 lørdag aften, så var det bare at tømme bilen og gå i seng

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Valberg.- http://www.husbilar.is/index.php?pid=24 | Svar 21.03.2013 19.59

Hej Gunnar og Bente tak for den historie. Vi skal neste summer til Prag i vores autocamper fra Ísland og jeg leser masser af reijsehistorier om det land.

Bent | Svar 24.10.2012 00.11

Hejsa Gunnar og Bente, ganske interresant læsning at følge jer rundt på jeres ferie, skal love for i kommer rundt omkring i jeres autocamper.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.01 | 15:44

Tilfældigt kommer jeg til at finde denne fortælling på internettet, så nu vil jeg da printe den ud og læse det hele. Jeg har kun lige skimtet den. e. Klintø

...
19.07 | 22:30

Det er jo som selv at være med på turen, sådan som i fortæller, ingen tvivl om at i hygger jer når i er på farten

...
08.08 | 18:33

Det ser ud til at have været en god tur, men du vel klar over at de kører i den
forkerte side, eller det opdagede du ikke

...
07.08 | 23:52

Hvordan får man æg på bilen med en kokkylling ?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE