Tur til Frankrig bla. Le Mans

Der var mange dyr ved den søde dame.

1-6-2017 Torsdag.

Efter et lille tjek ved lægehuset kørte vi mod Holstebro, hvor Bente og undertegnede fandt nogle catch der efter til Holstebro, hvor vi afleverede den lille bil til Trine, hun havde solgt Tyrannen,  og vi skulle jo ikke bruge den, de næste uger, hun gav aftensmad på Sunset, da den var indtaget, kørte vi ud til Feldborg plantage hvor vi igen fandt nogle catches,  ca.21 stå.  Så til bagetil Holstebro  kasserne,  for at aflevere Trine, så kørte vi til Tørskind  grusgrav, hvor vi overnattende,  

2-6-2017 Fredag.

Efter morgenmaden kørte vi mod Fyn, hvor jeg havde købt nogle bøger, med Franske autocamperpladser,  ved nogle folk i Fåborg, da det var gjort,  kørte vi mod Storebæltsbroen og over den, så ad små veje op mod Frederiksværk , hvor vi fandt en plads, ved en elskværdig  dame, som vi måtte holde gratis hos,

3-6-2017 Lørdag.

Efter morgenmaden som var lidt sent, kørte vi mod Ullerup skov ved Hundested, der gik vi en tur på ca. 7 km. Og fandt 17 catches . Så kørte vi et par km mod Frederiksværk  hvor vi var på  Grønnessegaard gods, hvor der var time Winder, alt mulig med dampmaskine, veteran biler, og altmuligmand gammelt mekanik, det sluttede sådan set kl. 18 så vi kørte de par km. Ud til den søde dame, hvor vi måtte holde, vi er faktisk også godt brugte nu, så nu er der bade tid og så fussene opad.  

4-6-2017 Søndag.

Der var regnvejr da vi stod op, så vi bestemte os for at køre ned mod broen og over den, et lille hvil  under vejs, og så holdt vi i Middelfart, ved is kioskerne, hvor der holdt en del veteranbiler, en lille tur på 6,4 km. Rundt i skoven efter catcher, spiste junkfood  fra kiosken, kørte ned til fjorden ved Fænø, hvor der er en fin holdeplads 

5-6-2017 Mandag.

I dag valgte  vi at jage geocach er i området omkring Hindsgavl, det blev til en lille gåtur på lidt over ti  kilometer,  og 20 catcher, vi valgte at køre tilbage til den plads vi holdt på aftenen i forvejen, Bente lavede frikadeller, med nye kartofler, så sad vi og kikkede på båd trafikken,  som sejler lige forbi snuden af bilen, så spillede vi lidt terning, men jeg tabte, så det gad jeg ikke, vi sluttede aftenen af med en dansk film på fjernsynet.

6-6-2017 Tirsdag.

Pladsen var udstyret med toilet, som åbenbart skal tømmes tirsdag morgen, når pyt klokken var jo otte så vi skulle jo til at komme ud af fjeren alligevel, vi valgte så at køre mod grænsen, vi var lige inde i Biltema, efter noget til toilettet,  vi har godtnok en dunk, men den står jo i Klokkerholm, så fik vi tanket, handlet lidt ind, fundet em automat der havde euro, så fandt vi en stellplads i Kaltencirchen, som vi kørte til, der var 25/26 graders varme, så en lidt lummer tur, men der er kolde ting i køleskabet. Efter en sen gang aftensmad gik vi en tur rundt, for at få lidt motion det blev til godt tre kilometer, det er jo godt, hvis ikke lige vi var kommet forbi en tankstation der solgte is, nå pyt det var en god og stor is.

Der er godt læs på den lille færge til Fænø

7-6-2017 Onsdag.

Vi kom lidt sent  op, så kl.10 kørte vi ud på the highway med kurs mod Hamburg, og gennem tunnelen og videre sydpå, der er ikke noget sige til at Tyskland vil til at indføre vejafgift de graver over alt omkring Hamburg, nå ikke nok med at der var vejarbejde, så begyndte det at regne også, vi havde udset os en stellplads plads i byen  Nottuln, den var så nedlagt, så frem med bogen igen, så nu holder vi ved Wohnmobilpark Haltern  am See, det er en meget fin plads ved et svømmebad, med alle faciliteter til 10 euro . Her ved otte tiden, er der blevet rigtig flot vejr, så vi gik en tur op i byen, og tilbage igen, og så også en lille omvej hjem til pladsen, 5,7 km. Blev det til, så trætte fusser igen.

8-6-2017 Torsdag.

Efter morgen kaffen, var det store service  på bilen tømme tanke, og fylde vand på, så var der lige godt fire hundrede km, at køre, ud af Tyskland gennem Holland, og Belgien, og ind i Frankrig, hvor vi holder på en plads i Boulogne Sur-Mer 7 euro sagde manden der opkrævede penge, så er der også udsigt til havet, om med lidt god vilje til England. Hen ved syv tiden gik vi over vejen og købte en pølse og nogle fritter, de fik Ikke mange kokkehuer, nå men så gik vi ned til byen Boulogne Sur-Mer, og det gik faktisk meget ned af vi gik langs med vandet, det vil sige det var væk, på grund af tidevandet er jo kraftig her i kanalen, lidt rundt i byen kom forbi et piratskib, med pirater på, de hyggede sig vidst nok med rom og musik, så gik turen tilbage til camperen, Og Nu Gik Det Sq. Opad, nå men op det kom vi, det blev til en lille aftentur på godt 5 kilometer,  så fusserne er trætte igen.

Vi var ikke helt trygge ved de der pirater, men da han så mig virkede han nu meget rar.

9-6-2017 Fredag

Nå i dag ville vi køre til en campere plads i Honfleur, med plads til 100 campere, vi kom kl 15 og der var der ved at være fyldt, der kan vist heller ikke være 100 der, for der er cirkus/tivoli her også, nå men det tog jo nogen tid at køre herned, da vi havde fravalgt motorvejen, det koster jo penge at køre på dem, det er jo fint at køre på de små veje, måske ikke så små som vi kørte på, men vi så da mange skønne ting, jeg tror ikke Franskmændene tror på deres nye præsident, alle valgplakaterne står der endnu. Der var nye kartofler, og Dansk bøf med bløde løg til aftensmad, rødvin havde vi ikke, men vi havde noget rosévin,  så fik vi bare to glas, så må det jo være det samme. Efter aftensmaden gik vi en tur indtil byen, oprandt i den gamle by, der var rigtig mange spise steder, men vi havde jo spist, fik vi så en is, nej den var også sparet væk, men vi fik da gået godt fire kilometer,

10-6-2017 Lørdag

Bageren kom forbi, så måtte vi da lige købe en kage til morgenkaffen, vi holdt lige skråt over for hvor man servicerer campere, det vil sige tømmer toilet og spildevand, og fylder vand på, der var næsten krig om pladsen, det hyggede vi os da meget med, indtil Bente kom i tanke om at det er i morgen vi kører ind på pladsen ved LeMans, så vi skulle have handlet, og om de har åben om søndagen vidste vi ikke, så var det lige pludselig  os der måtte i kø for at servicer camperen, og så ud af pladsen, og finde et supermarked, det fandt vi ret hurtig, så fik vi handlet, og der kan ikke være mere i camperen, så kørte vi godt 150 km. Mod LeMans hvor vi fandt en dejlig plads, i kanten af skoven, så efter vi havde fået parkeret, fandt vi på at gå en tur på 2,7 km. I skoven, vi fandt kun en geocach, nå tilbage til camperen, Og få åbnet nogle vinduer, der er nemlig blevet sommer i Frankrig

Der var cirkus i Honfleur, her er en af bilerne de fragter det rundt på, alle tre enheder hænger sammen

11-6-2017 Søndag

Efter vi havde fået morgenmad, og serviceret camperen, begyndte vi de sidste 70 km. Mod LeMans, I håb om at finde noget interessant på vejen, det eneste vi fandt var en bager, så vi investerede i et par kager, fandt en rasteplads hvor vi fik en kop kaffe, og en kage, vi kørte ind til LeMans by, men det var fuldstændig umulig at finde et sted at holde, så vi kørte ud mod hvor vi skulle holde, det var også svært at finde et sted at holde, men vi fandt en plads bag McDonald’s, der holdt vi så og ventede på de andre skulle komme, de kom ved halv fem tiden, så kørte vi et stykke på LeMans banen inden vi kørte ind på pladsen, der var kontrol af camperen, hvad de så efter er der lidt uenig om, nogle mente våben andre øl, nå de fandt ingen af delene hos os. Vi havde jo ikke noget ulovligt med, måske lidt øl men ellers ikke, da vi havde fået parkeret, nogle skulle have fortelt op, det er jo altid morsomt at kikke på, da alle var færdig med deres eget, skulle det store talt op, det var da et større arbejde, så ved halv otte tiden var vi færdig med det, så noget hurtig aftensmad, og derefter almindelig hygge resten af aftenen 

Her holder vi på selve banen, godtnok inden ræsebilerne blev lukket ud på den

12-6-2017 Mandag

Efter morgenmaden  var der en fire stykker der kørte til den nærmeste købmand, vi var så nogle mænd der indviede teltet, og fik en øl, eller tre, over middag var der så almindelige ting der skulle laves med lys og sådan noget, så almindelig hygge, og aftensmad, kl.21 var der fælles kaffebord i det store telt. 22 30 tændtes lysene, og der blæste en lidt kold vind så der var almindelig opbrud

Fælles hygge

13-6-2017 Tirsdag

Vi gik en tur ud af pladsen, og hen til landsbyen, det er der garagerne er med alle ræserbilerne, vi gik så ikke derind, vi vidste ikke at man kunne det på vores billet, og hele vejen tilbage, jeg fik det ikke målt, men ca. 4 kilometer, så var der almindelig social  samvær i teltet resten af eftermiddagen. Og om aftenen var der komsammen, der er kommet fire campere mere, som vi jo lige skulle hilse på, sidst på aftenen gik der så rigtig fest i den, på hele pladsen der blev hygget højlydt til kl. To tre stykker jow jow det er en af europas  største  Folkefest, man forventer vel omkring en kvart million mennesker er lørdag/søndag, og der er mange der ikke er kommet endnu. Så meget søvn skal vi nok ikke forvente de næste dage.

14-6-2017 Onsdag

I dag skulle vi indtil hvor bilerne har garage, det var normalt om Fredagen man kunne gå på pitlane, men det stod og programmet at det var Onsdag, så  vI var en flok der gik fra pladsen og ind til garagen, men der var ikke åben i på pitlane, så vi gik rundt og så på alt det andet, der inde biler, og altmulig, skrammel, nogle køber hatte andre trøjer, vi fandt også et sted hvor de solgte øl, det trængte vi til, rundt og over Dunlop broen og igennem en gade med flere butikker, med altmulig trøjer biler hatte, alt det man ikke vidste man manglede, vi købte nu ikke noget, men nu ved vi hvor vi kan få det, turen hjem til lejren var lidt streng, men vi kom hjem, og fik noget koldt at drikke, turen var på godt 9 km. Kl.16 til 20 var der fritræning så var der stille lidt, så kørte de med nogle ældre LeMans biler, fra 22 til 24 var der kvalifikationer, kl. 23 30 var der 24 graders varme.   

Så fik vi en lille forsmag på hvad der venter os, lydpotte er ikke helt slået igennem på Le Mans, og vi bor jo ca. 100 fra banen såå der var larm i gaden

15-6-2017 Torsdag

Efter megen larm i går blev derefter stille efter midnat, så gå turen på de ni kilometer, stærk sol, og larmen var der ikke mere energi tilbage, så vi fik en dejlig fredelig nat, og sov til kl. Var over otte, der er lidt stille i lejren, mange af pigerne er cyklet ud at handle, et par af drengene er cyklet med for at begrænse skaderne. Pigerne har jo så sat drengene i gang med at fylde vand på, og passe hund eller hvad der nu skulle gøres

Lidt over middag kom der en kasse vogn, og et par personbiler farens gennem vores lejer, de var fra Belgien, vi havde en ledig plads, som de troede de skulle have, men med vores venlige naboer, som er en flok unge mænd fra Fyn, lykkedes det da at overbevise dem om at det ikke var der de skulle bo, siden er den sidste camper kommet, og de unge mennesker har en bil til at stå der, og gudskelov lov for det, på et tidspunkt lå der en af Belgieren, og sov her, han troede vidst han boede her, nå men han bliver vel ædru engang, nok først i næste uge.

 Det bliver igen  en varm dag med omkring 30 graders varme, men der blæser en stille brise, der er blevet kørt det meste af eftermiddagen og aftenen, helt til kl.24.

16-6-2017 Fredag

Her til morgen blev vi vækket af en helikopter der fløj meget lav hen over vores plads, naboen nåede at komme ud og se det var militæret der fløj der, soldaterne sad i døren på helikopteren med geværet, Franskmændene er jo af naturlige grunde bange for terror, lidt i ti gik Bente og jeg, de andre cyklede ind til start/mål området, der var åben i pit området, der var rigtig mange mennesker over alt, vi traf nogle fra vores lejer, som vi så gik sammen med, vi var inde og se LeMans museet, med de gamle biler, blandt andet tre som Tom Kristensen  har vundet i, folk, og os fik købt noget souvenirs, men så var klokken også blevet mange, d andre fandt deres cykler, og kørte hjem, Bente og jeg måtte jo gå, vel hjemme på pladsen, trængt vi til noget koldt at drikke, og noget mad,  vi havde gået i lige knap fem timer, og ti en halv kilometer, så nu skal der lige slapper lidt af. Kl 19 30 var der fælles spisning i teltet og der var snaks bagefter, og så blev der byttet nogle løgn historier bagefter, ved midnat var det ved at være slut.

Så er der dømt hygge på højt plan, det var altså meget hyggeligt

17-6-2017 Lørdag

Der var meget fredeligt indtil kl. Ni så begyndte de at køre på banen, de kørte med små pauser indtil kl godt et, så var der stille indtil kl. Tre hvor selve LeMans skulle afvikles, fra klokken to var der rimelig trængsel på volden her bag os, men folk begyndte hurtig at sive væk, nu her kl 22 30 er der en del folk på volden igen, det er ved at blive mørkt og temperaturen er faldet til 24 grader, hvad stillingen er, er der sikkert en masser der ved, der er jeg så ikke i blandt, men det er jo stillingen kl. Tre i morgen eftermiddag, der tæller

18-6-2017 Søndag

Nå vi har sovet godt, trods støjende fra ræser bilerne, der var nogle der skulle cykle ud til et andet sted på banen, vi valgte at gå ind til start/mål området, der er også det de kalder landsbyen, det er der alle boderne er, hvor du kan købe alt det du ikke vidste du manglede, hatte, trøjer, alt sådan noget vi lod os ikke friste, vi gik videre op og krydsede banen over Dunlop broen, på den anden side af banen er der og så masser af boder, her købte vi to halve liter vand, der er igen meget varmt, så gik vi gennem boderne og videre ud til vores lejer, her sad vi så og hyggede os indtil et kvarter i tre, hvor vi gik op på banen og så det sidste kvarter, derefter var der øl i vores telt, en time eller to, så tog vi teltet ned, og pakkede det sammen og læssede det på traileren, da der var ryddet op, var der øl igen, nogle valgte at sige farvel, vi er en del der venter til i morgen med at køre videre,   

Vi står jo i Porsche kurven, her kører de ikke så stærkt, lmp1 bilerne kører måske kun 240 km/t og de andre lidt langsommere

19-6-2017 Mandag

I dag stod vi tidlig op, og gjorde klar til at forlade campen på LeMans, der blev sagt pænt farvel til de tilbageværende og vi kørte ud af pladsen, og gennem LeMans by og nordvest på, hvor vi havde udset os en camperplads,ved St-Malo men der var ikke plads, så det blev Camping Des Chevrets hvor vi er med et par fra LeMans slænget, turen her op var lidt kaotisk, vi skulle have vand på tanken, og tømt de andre tanke, vi fandt i en by en station til der, men der skulle en speciel mønt i for at få vand, den skulle købes på turistbureauer, men hvor fan var det, det opgav vi så, så fandt jeg en på kortet lidt længere ude af turen, nå så var jeg ikke helt vågen så den kørte vi forbi, nå lidt længere ude var der en, nede ved en fiske sø, den kørte vi ned til, ingen vand, nå videre der ud af, så var der vejarbejde og omkørsel ved den næste, men med lidt besvær fandt vi de, der var vand, men ingen gevind på hanen så vi kunne koble slange på, men vi har en vandtyv  der sættes på med et spændebånd,  det ville den ikke rigtig, så vi måtte holde den oppe, mens vi holdt knappen inde, det var både hårdt og besværligt, tanken blev fuld, og vi kørte videre, og vores venner vi skulle mødes med, sendte en besked at det ikke var camperpladsen, men en campingplads,  med vand.der er meget tidevand her, omkring 10 meter, så vi var ved treogtyvetiden nede ved havet, og der lå bådene på bunden, alt vandet var væk,

De har lukket vandet ud, af havnen

20-6-2017 Tirsdag

Vores venner ville cykle indtil St Malo, der var for langt for os at gå, så det endte med at vi kørte i vores camper, der ind det lykkedes at finde en parkerings plads, i siden af vejen der skulle parkerings billet til, det var ikke lige så let at få sådan en, selv om vi holdt lige ved siden af automaten, til sidst lykkedes det, så gik vi det sidste stykke ind til den gamle by, det er en flot gammel by, efter vi havde kikket på butikker et stykke tid, blev det frokost tid, byens specialiteter er boghvede pandekager, så det bestilte vi, vi fik en menu en med skinke og æg, og en med sukker og smør, de var rigtig gode, så gik vi videre rundt i byen, var oppe på by muren og rundt inden vi fandt et sted hvor vi kunne købe en vand, der er meget varmt igen i dag, så var byturen slut og vi kørte tilbage til campingpladsen, for at få noget koldt at drikke. 

Damerne studerer menu kortet hva fan hedder boghvede pannekager på fransk, crepes de sarrasin

21-6-2017 Onsdag

Vi fik pakket bilen, tjekket ud af campingpladsen, så var det at vi skulle køre efter vores venner, men sådan gik det ikke, der er ikke noget som planer der kan gå galt, vi kørte langs kysten, mod Saint Michel det er landbrugsjord, men bærer præg af kysten med dets store spring mellem ebbe og flod,  de steder vi kunne se havet var stranden meget bred. Vi fandt en parkeringsplads hvor vi må holde natten over, ved to tiden gik vi hen til nogle shottelbusser, der kører ud til borgen Saint Michael, der ligger ude i vandet, det vil side der var ikke noget vand, men det kommer, Busserne der kørte os der ud, er meget specielledet er en forlænsbaglæns, i stedet for et vende ved vejs ende, går chaufføren barer hende i den anden ende, det havde jeg sq ikke set før, den første bus der kørte var helt fuld, den kom vi ikke med, den næste kom vi med, og der var god plads, indtil vi kom til et stoppested på vejen, så blev den fyldt godt og vel endda, vi holdt ved vejarbejde, så blev der godtnok varmt der inde, men vi kom da ud til Sant Michel, det er jo en meget imponerende borg eller by, der var en lang gade, med butikker, med ting man slet ikke vidste man manglede, gaden var meget stejl, og der var igen i dag meget varmt, så helt op kom vi ikke, ned af igen var vi lige i kirken, derefter fandt vi et sted hvor vi kunne få en kold øl, det trængte vi til, så gik vi ud til busserne, men endte med at tage med en hestevogn hjem til pladsen, den var ikke overfyldt, og helt åben så vi kunne få lidt frisk luft, så sad vi mellem bilerne og sludrede, indtil der skulle laves mad. Efter mørkets frembrud gik vi ned hvor vi kunne se Saint Michel med lys på, det var rigtig flot.

Saint Michel helt fantastisk

22-6-2017 Torsdag

I dag vågnede vi op til fuldstændig overskyet vejr, det er første gang i lang tid, 18 grader kæft det er koldt, vores venner vi havde fulgtes med siden LeMans ville til Honfleur,  Der Havde Vi Været På Vej Til Le Mans så vi tog afsked med dem, vi valgte at køre til Granville, en by ude ved kysten på Normandiet, det gik meget godt indtil vi kom ind i byen, der var ensrettede gader, så måtte autocampere ikke køre på nogle gader, et sted endte vi hvor vejen ikke gik længere,  og måtte bakke ud, der var fru Pedersen ikke et kristen  menneske, nå vi fik os reddet ud af det, vi gør bare som Franskmændene lader som ingenting når vi ser et skilt der ikke passer os, vi kom ned til havnen, den havde de så lukket vandet ud af så skibene stod på bunden, vi fik spist vores frokost, og kikket lidt på havnen, så satte vi kurs mod Beaumont-Hague, som ligger næsten på yderkanten af Normandiet, vi fortsatte så langt ud tik kysten som vi kunne, vi holder på en plads i byen Goury, vi har gået ned til byen, som er meget lille bestå af en rednings station, og et turistbureauer, her vil vi overnatte, der er blevet rigtig fint vejr med 22 graders varme,  

Havnen i Granville, uden vand i

23-6-2017 Fredag

Der var koldt da vi vågnede 15 grader, men vi holdt også ved havet, vi kom forbi noget kæmpe stort, det var noget med atom at gøre, men jeg tror ikke det var et kraftværk, der var ingen ledninger eller store tønder, men stort det var det og godt bevogtet, vi fik tanket og handlet lidt, kom forbi en kirkegård i Orglandes, hvor der var begravet mere end 10 000 tyske soldater, det er jo lidt skræmmende at tænke på at de kun fik et kort liv på grund af en mand med storhedsvanvid, man kunne jo håbe verden havde lært  af det, men det er der jo ikke noget der tyder på. Så kom vi ud til kysten igen, og forbi Omaha Beach, med alle krigs minderne og museer, ved Riva-Bella gik vi fra kysten, og lagde Honfleur ind på GPS en, der havde vi jo været på vej til LeMans, vi gik op i byen for at finde et sted at købe noget mad som vi kunne tage med tilbage til bilen, der er et hav af restauranter, men ikke lige noget til at tage med, så efter en lang bytur, køber vi 6 æg ved en købmand.

Omaha Beach, meget trist det der skete her, men det er jo en del af historien

24-6-2017 Lørdag

Vi vil køre 300 km. I dag op til Gravelines lidt nord for Calais Men ikke på motorvejen, så vi har kørt på nogle meget smukke og snoede  veje, og også lidt på en gratis motorvej, ved middagstid  blev det så regnvejr, det er da heldigvis noget vi ikke har set her i Frankrig, turen gik meget fin, indtil vi kom til Grand-Fort-Phillippe, så var der noget af byen som var spæret af, vi ved ikke hvorfor, vi prøvede at komme bagom, ad små gader, der var meget lidt plads, og Franskmændene og parkering, det kan de bare ikke men smide skidtet  på et hjørne eller overfor en vej, og køre ud til kantsten er nok heller ikke nødvendig, nå Bente fik den da hel igennem, og over på den anden side af kanalen, her holder vi så med snuden ud mod noget vand, og for anden gang på turen som nabo til et cirkus, det er ikke bare på vejene, de har cirkus. Det blæste ret kraftig, så vi bliver indendørs, ved atten tiden var det løjet lidt af og det var tørvejr, så vi vovede os ud for at se byen, som er et gammel fort, med voldgrave omkring, og sluse anlæg, så vandet bliver i voldgraven og ikke som det vi parkerede ved, det er løbet ud, nu må vi se om ikke det kommer igen til i morgen.

Her var vandet så også løbet ud,

25-6-2017 Søndag

Der var stadig ingen vand i kanalen her til morgen, vi ville køre ud til havet, men der var marked, og parkerede biler, eller hvad det nu hedder her i Frankrig, nå men vi fandt da ud, og fandt et sted hvor vi kunne servicer camperen, så kørte vi mod Belgien, men holdt lige ved en bager, og købte en kage til formiddagskaffe, vi kørte  langs havet, ved den grænsen til Belgien , holdt vi og spiste kagen, og fik noget diesel olie til en fornuftig pris, så fortsatte vi langs kysten, der var der masser af mennesker på gaden, det er jo også Søndag, lige før den Hollandske grænse,  holdt vi og spiste middagsmad. Kl.15 30 fandt vi en Mini camping Jagerhof, ved en Bondegård det er lidt primitivt, men mon ikke det hele fungerer, det var ren bondegårdsferie.

Havet ligger lige på den anden side af bygningerne, så et stort ferieparadis

26-6-2017 Mandag

Der var meget stille på pladsen, der var vidst også kun tre personer, for uden os, efter morgenmaden,  kørte vi videre langs kysten, så godt det kunne lade sig gøre, nu er der jo mange kanaler her i Holland, vi kørte under en af dem, tunnelen var 6,6 km. Lang og så kom vi ud til det store sluse system, de har her syd for Rotterdam det er imponerende, alt det arbejde de har lagt i det, ellers var der jo heller ikke noget land vi måtte lige ind i kanten af Rotterdam for at krydse indsejlingen der til, det var af store motorveje, i tre lag, men med den chauffør,  og dygtige navigation så gik det jo også, så ud mod Hook Van Holland, der var der det ene kæmpe drivhus efter det andet, det var stort, vi manglede lidt i køleskabet, så vi ledte efter et supermarked, fandt først et i centrum af Den Haagen,  det var lidt af en prøvelse at komme der til, vi fandt en stellplads, 40 km. Derfra men havde det været en prøvelse at komme der til, var det endnu værre at komme ud af byen, det tog lang tid at køre de 40 km. Men vi kom så af små veje til pladsen, en fin plads Het  Groene Hart ved Abbenes, og der er en stor lufthavn her tæt på.

Ja de er jo nød til at holde vandet ude, ellers så får de jo våde fødder

27-6-2017 Tirsdag

Ved  ni tiden var vi færdig med morgenmaden, så kørte vi op på den fine pusleplads for campere og fik tømt og fyldt, så kørte vi ud mod Zandvoort, igen var det lige som Løkken, hoteller, barer og gøgl vi kørte langs vandet, men vi kan ikke komme til at holde nogle steder, der er bom i to meters højde, så der kan vi ikke komme under. Ved Velsen var vi på motorvej, vi skulle krydse Nordsøkanalen, vi blev lidt på motorvejen, til der kom en rasteplads, der købte vi en bolle med pålæg, det var så vores middagsmad, vi satte GPS en til Den Oever, der starter den sidste store dæmning ud mod havet, GPS en var sat til at undgå motorveje, så det blev af små veje igen, ude på en rasteplads midt på dæmningen, fandt vi en plads på GPS en, ved byen Niarier,  GPS en måtte stadig ikke køre motorveje, det var så en fejl, vi kom af små veje, og til sidst endte vi i et stort vejarbejde, det blev lidt af en udfordring, vi fik GPS en til Den godt måtte køre motorveje, så til sidst endte vi i Niawier, og holder på en fin græsmark, 

 

Vi kørte også under vandvejene

28-6-2017 Onsdag

Da vi stod op kunne vi se på vejret at vi ikke var velkomne  i Holland mere, det regnede meget kraftig, så vi kørte mod den Tyske grænse,  og videre mod færgen til Glugshafen . Eftermiddagen bød på meget lidt regn, og en 22/23 graders varme, og en del vejarbejde, og omkørsel, så det går jo ikke så hurtig på de Tyske motorveje, lidt før færgen så vi et sted de dyrkede tørv, Bente siger så at man graver tørv. Man kan jo ikke vide alt, hun er jo også ældre end jeg. Der var lidt kø til færgen, men vi kom da med nr. To færge, og holder på havnen i Gluckstadt, det var meningen at vi ville se lidt af byen, men nu regner det igen, så det bliver hjemlig hygge i vognen.

29-6-2017 Torsdag

Efter morgenmaden, gik vi lige en små tre kilometer rundt i byen, for at finde dimser (geocach) vi fandt tre, tilbage i camperen der var mere kaffe, derefter kørte vi ud til færgehavnen, hvor vi gik en tur på 6 km. Og fandt 7-8 dimser, og vi hilste også på et par vi var til LeMans sammen med, vi kørte så mod Husum, men ombestemme os for Frederiksstad  Tysklands Venedig. Der gik vi så op i byen, og lidt rundt og kikkede på den smukke by, og endte på restaurant Æltes Amtsgericht, hvor fruen fik hænchenfilet, og jeg fik Pfeffer schnitzel,  der til to mørke Duckstein øl, det smagte rigtig dejligt, så gik vi hjem på camperpladsen, og få minutter senere regnede det. Der var vi lidt heldig.

Fredrichstadt absolut et besøg værd

30-6-2017 Fredag

Det har regnet hele natten, vejrudsigten siger det skal fortsætte til aften, vi kørte fra Frederiksstad  og til Süderlygum, fik så lige lyst til en dansk bager snegl, og kørte til Tønder, fandt en Guldbager i gågaden, tror det er på grund af priserne det hedder Guldbager, vi måtte lige ind i Tigerbutikken, efter en paraply og så videre i gågaden, fik købt ærter og vindruer, på et lille marked, og så over til camperen, den holdt ved politiet, burde da være et sikkert sted, tilbage til Tyskland, for at handle lidt i Fakta, så skulle gasflasker fyldes, lidt mere handel, og så i nibuller Buckstube, og få en stor kop kaffe og en bolle, med pålæg, så kørte vi til Süderlygum stellplads, og det har regnet hele dagen, vi kan godt mærke vi er tæt på Danmark

1-7-2017 Lørdag

Vi kørte op til Nibüller Backstube   og købte vores morgen kaffe, det var et solidt fodder, og en meget stor kop kaffe, det tog jo sin tid at konsumere det, så skulle vi besøge nogle venner, og efter nogen snak blev vi enig om at køre ud til Frøslev og finde dimser (geocach) det var en tur på en fire måske fire og en halv kilometer, ok nogle timer senere og knap ni en halv kilometer senere, var vi på vej hjem til dem, og vi fik mad og kolde øl, det var tiltrængt, så var der hygge og senere aftensmad, så var der lidt terningspil, jordbærgrød med is, og så var vi trætte og gik i seng.

2-7-2017 Søndag

Vi startede med fint morgenbord, og så blev drengene enig om at de ville ud og finde nogle flere dimser, vi kørte rundt i dag, det blev til en del også i dag, så hjem til et frokostbord og så var det afsked, vi skulle hjem til Klokkerholm, vel hjemme kunne vi se at naboen havde passet godt på vores hus, alt var i skønneste orden dejligt, camperen blev tømt, og vaskemaskinen sat i gang. Det har været en hel fantastisk tur, som vi har nydt hver dag af.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.01 | 15:44

Tilfældigt kommer jeg til at finde denne fortælling på internettet, så nu vil jeg da printe den ud og læse det hele. Jeg har kun lige skimtet den. e. Klintø

...
19.07 | 22:30

Det er jo som selv at være med på turen, sådan som i fortæller, ingen tvivl om at i hygger jer når i er på farten

...
08.08 | 18:33

Det ser ud til at have været en god tur, men du vel klar over at de kører i den
forkerte side, eller det opdagede du ikke

...
07.08 | 23:52

Hvordan får man æg på bilen med en kokkylling ?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE