Irland England

Fredag d. 27-6-2014

Bente  fik tidlig fri og vi kørte kl. 15 ved SunSet i Hedensted  fik vi aftensmad, kørte videre der var nogen kø dannelse ved indfletningen fra motorvej 20 fra Odense, videre til Otto Duborg og handle lidt vi valgte at køre forbi Hamborg og til  AutoHof Sittesen Hvor vi overnattede.

Så kan man også få friske æg på tanken :)

Lørdag d. 28-6-2014

Vi valgte at køre fra motorvejen og ud på de mindre veje, jeg (Gunnar) var stifinder uden det store held, så vi kørte på motorvejen igen og kom til Holland hvor vi spiste aftensmad og overnattede på rastepladsen Oeienbosch

Der var lige plads til os

Søndag d. 29-6-2014

Efter morgen kaffen og en lille rundtur på rastepladsen, kørte vi mod Calais, vi kørte dog til Oostende hvor vi kørte langs havet, hvor der nok havde været en masse mennesker, men der var lidt koldt og blæsende, så efter en mad kørte vi videre mod Calais, hvor vi stoppede ved en rasteplads, en af de få der var åbne lige uden for Calais, hvor vi ville holde en pause, den blev ikke så lang, for pladsen var meget skæv. Da vi vågnede så vi at der var en masse biler med campingvogne der holdt på pladsen og uden for, vi fandt ikke ud af hvad det var for nogle. Vi kørte ind til selve Calais by. Hvor vi stoppede ved en gade der var lavet om til loppemarked, mange fine tilbud, men vi købte ingenting, tilbage til bilen, præcis som det begyndte at regne, vi kørte ud til færgeterminalen, men blev sendt over på en overfyldt parkeringsplads, så vi kørte ind til byen igen, hvor vi fandt en autocamperplads, her fik vi aftensmad, derefter et slav yatzy,  et varmt bad, så  vi Soldater kammerater på sjov, så en kop te, så kørte vi over til Færgeterminalen igen og kom gennem paskontrollen og videre til tjek in, hvor vi fik anvist den bane vi skulle køre i så ombord på færgen og en time og tredive minutter senere var vi i England, vi holdt ved et spisested i Dover sammen med nogle andre campere og sov

Oostende

Mandag d. 30-6-2017

   Vi stod tidligt op og fik morgenkaffe, kørte mod London, men kom den forkerte vej rundt om London, der var nogen kø, endelig kom vi til Gaydon Heritage Motor Center hvor vi kikkede på en masse Engelske biler, da vi ikke gad det mere kørte vi mod Fishguard det sidste stykke af nogle meget smukke og små veje, inden vi var nået så langt havde vi fundet ud af at jeg havde taget fejl ad datoerne så vi faktisk havde en hel dag i Fishguard, men det fik Bente rettet så vi kunne komme med mandag nat kl. 245 

Gaydon Heritage Motor Center

Tirsdag d.1-7-2014

Det tog jo tre en halv time og sejle til Irland, vi kom fra borde kl. seks om morgenen, kørte til en lille by Wexford hvor vi fandt en plads at holde på, jeg lavede kaffe mens Bente gik for at lede efter en Bager eller lignende, det lykkedes så ikke, så vi kørte fra pladsen og ud for at finde en mere rolig plads og drikke morgenkaffe, det er meget svært at finde pladser hvor man kan holde, Irlænderne og Englænderne holder ikke pause når de først er kommet ud og køre. Vi fandt en plads det vil sige indkørslen til et museum hvor vi ikke holdt i vejen, efter kaffen kørte vi videre kom til en lille by New Ross hvor vi gik en tur i byen og handlede lidt dagligvarer, og fik formiddagskaffe, efter en times pause kørte vi videre, og ved en lille omvej kom vi til vores bestemmelses sted nemlig The Apple Farm det er en frugtplantage som også har camping, et ret hyggelig sted, hvor man også kan købe varer fra deres produktion, så efter en fortjent middagslur må vi rundt på farmen, nu har vi set det meste af Applefarm og købt hindbær og jordbær til at hygge med, og spist en dejlig aftensmad nye kartofler og koteletter mums og der er ryddet op efter aftensmaden

Vi tager lige en slapper

Onsdag d. 2-7-2014

Efter vi havde spist morgenmad og fået serviceret bilen, kørte vi mod Cork hvor det var meningen at vi ville gå en tur og se byen, men det var umuligt at finde et sted at holde, så det opgav vi, men vi fandt et Penny marked, hvor man kunne købe alting, vi købte lidt til køleskabet, vi kørte videre ad de småveje, ja de har nogle der er mindre, kom forbi Timoleague hvor vi holdt og så en gammelt ruin af et kloster, det var nu ikke det store, så vi kørte mod campingpladsen Dessert House Caravan and Camping Park, de koordinater jeg havde på pladsen passede ikke helt så vi kørte forbi og tog en rundtur på de små veje, men kom tilbage til pladsen, fik en plads, har gået en tur på pladsen og det passer med at de er en time og tredive år bagefter, nå pyt vi holder på en fin cementplads græsset er lige slået rundt bilen, aftensmaden er spist pandekager .

vejene er jo ikke så brede herovre.

Torsdag d. 3-7-2014

Vi forlod Dessert House og kørte videre, vi skulle køre Ring Of Kerry af små veje, kom forbi Molly Gallivans butik med uldvarer og alt mulige ting og sager, videre ud af Ring Of Kerry, det er små veje og da vi når til Atlanterhavet er det blevet tåget og regnfuld så vi kan ikke se nogen udsigt kun vejen som vi så kører på til Mortimer’s Mannix Point Camping og Caravan Park, som har fået mange priser, vi bliver modtaget af Mortimer him self, en ualmindelig elskværdig person, men det er stadig regnvejr, så vi får ikke set så meget af udsigten fra pladsen.

Molly Gallivans butik, her kan man købe alt det men ikke vidste man manglede, vi købte nu ikke noget nu ved vi jo hvor vi kan få det

Fredag d.4-7-2014

Vi forlader Mannix Point i regnvejr og fortsætter af Ring Of Kerry mod Tralee, på vejen ser vi en gammel bro, som lige skal fotograferes, stadig i lidt regn, og videre mod Limerick som vi kører uden om det er næsten håbløs at finde parkerings pladser til biler over to meter vi fortsætter mod Mother Of The Clift, som er nogle meget høje og lodrette klipper lige ud til Atlanterhavet, derefter til  Fisherstreet, hvor vi kører ind på Nagles Doolin Camping og Caravan Park, hvor vi fik en meget dårlig betjening, nå vi skulle jo kun være der natten over, efter  aftensmaden gik vi hen på havnen som var under ombygning, der sejlede både ud til Mother of the Clift og ud til nogle øer

Mother Of The Clift

Lørdag d.5-7-2014

God plads er måske så meget sagt

Efter at vi havde forladt campingpladsen kørte vi videre af de små veje langs kysten, vi kan lige mødes med en turistbus, men når to eller flere turistbusser skal mødes bliver der problemer for det er der kun plads til nogle steder, og det endte så med at den bus vi kørte bagefter mødte en anden bus på et meget smalt sted, ja så måtte hele halen han havde bagefter bakke et stykke til der lige var plads til at de kunne krydse, efter vi var kommet fri af den smalle vej gik det videre mod Galway hvor vi fandt en parkerings plads nede ved havnen, så gik vi op i byen, det er jo lørdag så der var mange i byen men vi fik da set en del af byen inden vi skulle videre, ja vi skulle jo lige finde bilen først, det lykkedes også måske ikke lige af den nærmeste vej, så videre over det Irske land til Renvyle Beach Caravan og camping park hvor vi holder lige ud til Galway Beach

Søndag d. 6-7-2014

Vi kørte videre af de Irske landeveje og kom i regn og torden til Lough Arrow Caravan Park, omkring middagstid, hele eftermiddagen var der skiftevis regn og sol. Så vi hyggede os inden døre

Dejlig grøn ø, her fra Lough Arrow Caravan Park, kun for voksne så dejlig fredelig, ingen råbende unger ;)

Mandag d. 7-7-2014

Vi forlod Lough Arrow Caravanpark ved ti tiden og af den smalle vej tilbage og ved Laghy besluttede vi os for at køre af Wild atlantic route mod Caseys Caravan Site i Crocknamurleog,  efter vi havde nydt solen lidt, bestemte vi os for at det skulle være junk food til aften vi hentede noget henne ved grillen, nå ja det kunne da spises

Flot grønt landskab

Tirsdag 8-7-2014

I dag bestemte vi os for at følge Causeway Coastal Route som går langs kysten deraf navnet, det er jo en noget barsk kyst, dog med fine hvide sandstrande ind imellem de høje og knudrede klipper, Ruten starter i Londonderry og går til Belfast. Kort før Londonderry kommer vi jo ind i Nord Irland som er Engelsk så nu må Bente til at vænne sig til at det er miles og ikke kilometer der står på skiltene, ved Ballintoy gjorde vi holdt ved Carrick-A-Rede Robe Bridge, som sjovt nok er en reb bro over til en ø, det kostede godt 5 Pund at gå over broen, men dem syntes Bente godt vi kunde spare, så vi gik kun ud til broen og tog nogle billeder af dem som turde gå over, vi fortsatte af ruten til Cushendall Caravan Park, hvor vi holder næsten med forhjulene i North Channel mellem Nord Irland og Skotland, finer udsigt kan man ikke få.

Bente mente vi godt kunne spare de 5 pund det kostede at gå over Carrick-A-Rede Robe Bridge, og det har hun jo ret i det er dyrt nok ellers.

Onsdag d. 9-7-2014

Vi fortsatte af CauseWay Coastal Route, kom til Carnlough hvor vi gik en tur på havnen og op gennem byen, fandt en pengeautomat fra Danske Bank og hævede lidt pund, videre af Causeway Coastal Route mod Belfast, vi fandt nemt Dundonald Turing Caravan Park, men kunne ikke komme ind, indtil vi fandt ud af at vi skulle henvende os i Ice Bowl og få en nøgle, det gjorde vi så, vi fik parkeret og tog ind til Belfast, med bus efter nogen traven hvor vi ikke kunde finde ud af hvor vi var i Byen, fandt vi en Starbock Coffee hvor vi fik en voksen cafelatte, da Fru Pedersen havde fået drukket sin Cafelatte kunne hun finde rundt i Belfast, efter nogle timer fandt vi busstoppestedet hvor vores bus ville komme, og så hjem til bilen på Caravanparken. Det har været solrigt hele dagen,

En dejlig kop cafelatte, på Starbock Coffee, og så i en fornuftig størrelse

Torsdag d. 10-7-2014

Vi forlod Dundonald Caravan Park og kørte ud af Belfast næste stop var Lough Neagh besøgscenter som ligger ved søen Lough Neagel som er tredive kilometer lang og tolv kilometer bred på det smalleste sted, hvor de serverede kaffe og lagkage, vi gik rundt og så på fugle, traf en masse små fluer, videre mod Monagham hvor vi gik en tur i byen og fandt en turistinformation, det gav så ikke så meget, vi var lige i Tessco og handle lidt, turist informationen kunne ikke hjælpe med en campingplads, så vi fandt en selv oppe ved Belcoo  Rushin House Caravan Park et meget fint sted.

Rushin House Caravan Park fin sted og fin udsigt

Fredag d. 11-7-2014

Efter at vi havde været inde i Belfast, og gået rundt blev vi enig om at droppe Dublin, de der storbyer er ikke lige os, så vi har ændret på vores rute som nu går til kysten igen. Efter lidt morgenmad, der var ikke mere brød uden grønne pletter, lod vi den lille garmin lede os gennem Irlands grønne land til halvøen Achill Island helt ude i Atlanterhavet, til Keel Sandybanks Caravan og Camping Park, hvor vi fik en plads helt ud til vandet, her er der en masse surf’er skoler lige foran hvor vi holder,  det er meget overskyet og det blæser en del, men det er vel normalt for Irland. Til aften gik vi ind til den lille by hvor vi fandt en restaurant, der bestilte vi en tre retters menu,  det smagte vidunderligt så godt forædte gik vi hjem til bilen for at slå mave.

Keel Sandybanks Caravan, ikke lige sommer vejr, lidt barsk men hvad betyder det ingenting

Lørdag d. 12-7-2014

Det var et frygtelig vejr vi stod op til, vi skulle holde på Keel Sandybanks Caravan Park hele dagen, det så ikke for godt ud, tjekkede vejret på Pc en, det var det samme over hele Irland, så vi beslutted os for at blive hvor vi er, der var da lidt at se på med alle de slatne telte, nogle skulle tage telte ned, men senere på dagen blev der solskin, men det blæste stadig, der blev spillet yatzy til den store guldmedalje, læst i en bog og rodet med billeder 

Det var lidt barsk i dag, så vi blev inden døre det meste af dagen.

Søndag d. 13-7-2014

Vi kørte fra Keel Sandybanks Caravan Park og vider ud af den vej, ud til den ikke går længre, her er nogle meget høje skrænter ned til havet, så samme vej tilbage over mod Achill Sound så fulgte vi Atlant vejen til Mullranny, her var der trafik kaos der skulle være et eller andet sikkert med en bold, men vi kom da gennem byen, og så videre tværs over øen til Lough Ree camping, der var ingen i butikken, så vi parkerede, og fik vores middagsmad, gik en tur rundt på pladsen der var en masse både, tilbage til bilen, så kom der liv i butikken og vi fik betalt, så gik vi en tur og kom forbi The Dog & Duck, nu måtte det være tid til at få den Gunniess så vi gik ind og fik vores drinks, så kom der en masse motorcykel folk der havde været noget for dem i byen, efter at vi havde drukket ud gik vi tilbage på campingpladsen, om aftenen så vi Tyskland vinde over Argentina i fodbold og blive verdensmestre.

Nå så kom vi på pub, The Dog & Duck fik endelig en Gunniess, ja ja godt det ikke var det eneste vi var kørt efter.

Mandag d. 14-7-2014

Vi var kommet i tanke om, at efter vi havde ændret på turen kom vi ikke forbi Tullemor, så vi kørte lige forbi Tullemor, holdt ved en Aldi butik, snakkede med en lokal der viste vej, vi fandt bygningen, med alt muligt Tullemor Dew ting, pludselig spurgte en dame om vi skulle med på rundvisning, men vi var jo ikke tilmeldt, men så kom hun i tanke om, at hvis vi ville så kunne vi godt komme med, det ville vi godt, så det blev en spændende formiddag, efter rundvisningen kørte vi til Applefarm caravan hvor vores første overnatning i Irland fandt sted og nu tager vi så den sidste overnatning her også.

Ja så er man da kommet i godt selskab, det undrede mig noget hvordan man kunne skænke så lidt i et glas, men det kan de, der var så tre glas til hver, det hjalp da lidt på det

Tirsdag d. 15-7-2014

Set fra Cahir slot/borg, mange trapper gir ømme fusser

Efter endt morgenmad, handlet lidt og fyldt vand på, kørte vi fra Applefarm Caravan Park til byen Cahir, hvor vi var inde på et gammel slot, der var mange trapper, men lidt motion skulle jo ikke skade, der  blev også tid til en lille tur i byen, så begyndte vi rejsen mod færgen, vi var lige i en Tesco, hvor vi fik kaffe, nu forstår jeg bedre hvorfor de drikker te herovre, det var da godt nok stærkt, lidt handel og videre, til Rosslar hvor vi tankede og var i SuperValu og handle, så fandt vi ud af at vi var alt for tidlig på den, troede færgen sejlede 18 25 men den sejler først kl. 21 altid rart med god tid, kl. 19 begyndte de bording, der var masser af biler, det viste sig så, at der blev bordet til tre færger, vi var ombord ved tyve tiden gik op i grillen, og satte os, kikkede på menu kortet, men det var der ikke meget ved, de havde kun nogle få retter, det endte med at vi delte en halv kylling med fritter, fandt nogle bedre stole, og så var det bare at vente på at vi skulle nå Fishguard, det gjorde vi rettidig, at vi så sad i bilen mere end en halv time, inden det var vores tur til at køre fra borde var jo en anden sag, lidt fra havnen fandt vi en plads at holde på sammen med to andre campere, i den ene sov de sødt tror jeg men i den anden ved vi ikke hvad der foregik, men det gik ikke stille af, efter en times tid kørte vi over på den anden side af vejen, hvor der holdt en Hollandsk camper, der var der ro.

Onsdag d. 16-7-2014

Der blev lid uro på pladsen, så vi stod tidligt op, og kørte fra Fishguard vi fandt en plads i siden af vejen hvor vi kunne holde og få vores morgenmad, så fortsatte vi efter den lille Garmin, og vi kom til A40 hvor der var en stor rasteplads her holdt vi et par timer, hvor der var nogenlunde ro til at sove, så kørte vi videre på A40, vi snakkede om at komme ud til havet, så efter Abertawe eller bedre kendt herhjemme som Swansea tog vi M4 et stykke og drejede så af mod havet, af nogle små veje kom vi til havet og fandt Nash Point her fik vi kaffe og gik derefter en tur ud til fyrtårnet, fik nogle billeder af de stejle skrænter, vi var lidt trætte efter nattens roderi, så vi bad den lille Garmin om at finde en campingplads det gjorde den så, det blev Acorn campingplads i byen Llantwit eller på engelsk Major, den var lidt kringlet at finde, vi skulle lige forbi maskinhuset til gården, så kom der den fineste plads, med masser af pladser, reception med et lille udvalg af varer, fine toiletter gratis varmt vand, og mulighed for at købe engelsk morgenmad, så måske man skal over og have et stykke Black Pudding i morgen tidlig vi får se,

Nash Point et fyrtårn et tågehorn og en masse flot natur.

Torsdag d. 17-7-2014

Det blev så ikke til engelsk morgenmad, men dansk, Vi kørte ind til Cardiff Castle og var heldig at finde en parkeringsplads ca. en kilometer fra slottet, vel inde på slottet var det bare at gå rundt og se på det hele, op i borgen af mange trapper og ned igen puha det var hårdt, efter alt denne motion var vi lige inde og få en Cafelatte og en scones videre rundt, inde i selve slottet var der så ikke så mange rum at se, efter vi havde set det hele, tror vi, gik vi over i selve Cardiff by og gik i gågaderne, og ind på et marked, blev vi igen trætte i fusserne, og gik ind og fik endnu en Cafelatte, nu var  det nok med byvandring dvs. vi skulle jo lige gå ud til bilen, som holdt noget væk, da vi havde fundet bilen fået noget koldt at drikke, fundet vejen til National Showcaves Center for Wales, var vi klar til at køre, da gav det et stort brag, det gør det når der er en der holder ved en fodgængerfelt og hende bagved ikke holder, dvs. nu holdt de begge med lidt krøllet blik til følge, vi kørte til Brecon Beacons National Park til National Showcaves hvor der skulle være en Campingplads det var der også, det var lidt svært at finde ud af hvor vi skulle betale, efter nogen køren rundt, bestemte vi os til at køre ind på pladsen, så kunne de sgu komme og kræve penge når de ville, men der holdt allerede en på pladsen som kunne sælge billetten, vi fik parkeret og lavet aftensmad, så kom der en autocamper mere, den var også fra Danmark   

Cardiff Castle, det var noget imponerende bygningsværk, meget at se på

Fredag d. 18-7-2014

Efter morgenmaden gik vi i gang med at gøre bilen klar med vand og div. Så kørte vi over til National Showcaves men de åbnede ikke kl. 10 som vi havde fået at vide, men først halv elleve, vi fordrev vente tiden med en kop chokolade, da de så åbnede gik vi op til Dan-yr-Opof hulen der er ca. 1,5 km hule åben for publikum det var en stor oplevelse, derefter gik vi op til Cathedral hulen, den var ikke så lang turen, men meget spændende og også en stor oplevelse, videre til Bone hulen, der var en lang gå tur under et meget lav tag, så vi var udstyret med hjelme, indholdet af hulen var lidt tam i forhold til de to andre, så var der jo alle Dinosaurerne som var over hele parken, og så forlod vi parken tilfældig vis gennem en butik. Så kørte vi op gennem Brecon Beacons nationalpark, virkelig flot natur og storslået, så skulle vi finde et sted for natten, det var ikke så let efter at havde kørt mange kilometer ad små veje nåede vi frem, men vi havde ikke bestilt i forvejen og vi var heller ikke medlem af klubben, så tilbage igen, men så fandt vi The Ilse Of Avalon Touring Caravan Park, hvor vi fik plads.

Dan-yr-Opof hulen det var en stor oplevelse, fantastisk hvad naturen kan lave

Lørdag d. 19-7-2014

I dag har vi kørt fra Avalon Touring Caravan Park og ned i Sydengland, der var megen trafik og også kø et sted, vi var inde på en rasteplads ved middagstid, men vores brød var blevet grøn, men der stod en salgsvogn på pladsen så vi købte nogle fritter og pølser, det var en stor kulinarisk oplevelse, vi kørte så ind i byen Bodmin hvor vi tankede og handlede lidt, jeg havde set et skilt til en campingplads, efter en lille omvej kørte vi efter skiltet, dog uden at finde den, vi kom kun ind i Bodmin igen, så måtte den lille Garmin på arbejde igen, den fandt så af meget små og snørklede veje en plads Ruthern Valley holidays, ja fint skal det være, 25 pund for en overnatning, så her holder vi så  

Den dyrest campingplads på turen, og så var der ikke engang sol på vores plads, så hurtig afsted derfra

Søndag d. 20-7-2014

Vi stod tidlig op og fik morgenmad, og et dejligt varmt bad, fik stole og markise ind, solen skinnede men ikke på den plads vi havde, så vi kørte mod Eden Project fik anvist en plads, nær indgangen sagde manden, nå men vi gik til indgangen, nær og nær er jo relevant, men vi fik købt billetter og gik ind, det er et imponerende kompleks. Eden Project er en kæmpe stor have, hvor der er nogle kupler hvor der er planter fra forskellige verdens dele, Syd Amerika, Vest Afrika, Syd Afrika, Asien og meget mere, området er på 35 acre, som jeg ikke lige ved hvad er i hektar, men det kan godt give ømme fusser at gå rundt der inde, vi gik ind da det åbnede kl. 9,30 og ud igen kl. 15 00 det var en rigtig god oplevelse, som vi vil huske på i mange år, vi kørte en god times tid inden vi fandt en campingplads, i Dartmoor National Park Ruthern Valley holidays,, noget være gammel lort, Lige nu er vi vist nok fire personer på pladsen, men det kan jo ændre sig i løbet af aftenen.    

Eden Project, det får Jesperhus til at blegne noget, et fantastisk sted, og stort så ømme fusser igen

Mandag d. 21-7-2014

Vi forlod pladsen, og kørte den lange vej til Beaulieu som ligger i New Fores,t det er der hestene går frit omkring altså i New forest, Beaulieu er et slot som også har bil museum, vi gik først ind i bil museet og så alle de smukke biler, der var meget at kikke på, så var der en udstilling om hvad dem fra Top Gear har lavet af spøjse ting, så tog vi en tur med mono rail rundt i parken, så var der caffelatte tid, så gik vi over og så på nogle ruiner, og der var der så lige en som holdt fugle sjov,  han havde tre fugle med, måske har han haft flere med, men det var med tre fugle han fløj mens vi så det, ret interessant, godt nok på udenlandsk, så gik vi ned og så et gammelt munkekloster, videre ned til selve slottet, hvor vi var  inde og se noget af det, så var klokken snart seks, så vi så lige køkkenhaven og blomsterhaven på vej til udgangen, i udgangen var der sørme lige en butik med alskens ragelse som man ikke kan undvære, vi prøver nu alligevel om ikke vi kan undvære det, ellers så ved vi jo hvor vi kan få det. Så var det lige med at finde en campingplads., efter lidt roden rundt, fandt vi en lige i udkanten af New Forest, her går der også vilde heste, de ser nu ikke så vilde ud,

Beaulieu er jo bla. en stort bil museum, men der er meget andet, bla. så var der en der havde fugle med, det var ret godt, selv om han talte uden lands.

Tirsdag d. 22-7-2014

Vi stod op gik over for at få et bad, fik bilen serviceret, så kørte vi til IKEA i Southampton og fik vores morgenmad, dejlig mad og kaffe så gik vi en tur i varehuset, stort set det samme som i Aalborg, nå ud i bilen igen, vi havde sådan set to dage mere i England, men vi havde ikke planlagt mere så vi besluttede at køre til Dovre, og se om vi kunne lave billetten om, vi havnede i chek in og vi afleverede bare vores billet og spurgte om den kunne laves om, det kunne den for et lille beløb, og vi kunne komme med om en halvanden times tid, det var jo bare fint, så over i køen og vente, vi kom ombord og sejlede til Calais, vel i land kørte vi så mod Danmark, sent på aftenen ville vi finde et sted at sove, vi fik den geniale ide at finde et IKEA så kunne vi jo starte med morgenmad, Garmin blev sat på sagen og fandt et inden for 25 km. fint men da vi kom der til var der bom for parkeringspladsen ØV, ny IKEA lidt der fra men det samme bom for parkeringspladsen, så opgav vi og kørte ud på A1 vi kørte ind på den næste rasteplads, nu er det sådan at de er mega overfyldte med østeuropæiske lastvogne, det var der også her, men vi fandt en plads vi lige kunne bakke ind på.

Så forlader vi Dover, og er på vej hjem

Onsdag d. 23-7-2014

Vi stod tidligt op og kørte mod Bremen, hvorfor jo der er der jo en IKEA lige op af motorvejen, der var vi kvart i ti, og gik op for at få morgen mad på Tysk, det var der i øvrigt mange andre der skulle have, så vi fik os bænket og i gang mede at spise morgen mad, efter maden gik vi en tur rundt i varehuset, ja IKEA ligner jo IKEA så kørte vi til grænsen og fik lidt proviant, og så kørte vi hjem

Morgen kaffe i IKEA i Bremen, jammen kan man ønske sig mere

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

anitta og johnny hansen | Svar 08.08.2014 18.33

Det ser ud til at have været en god tur, men du vel klar over at de kører i den
forkerte side, eller det opdagede du ikke

Fætter Kras | Svar 07.08.2014 23.52

Hvordan får man æg på bilen med en kokkylling ?

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.01 | 15:44

Tilfældigt kommer jeg til at finde denne fortælling på internettet, så nu vil jeg da printe den ud og læse det hele. Jeg har kun lige skimtet den. e. Klintø

...
19.07 | 22:30

Det er jo som selv at være med på turen, sådan som i fortæller, ingen tvivl om at i hygger jer når i er på farten

...
08.08 | 18:33

Det ser ud til at have været en god tur, men du vel klar over at de kører i den
forkerte side, eller det opdagede du ikke

...
07.08 | 23:52

Hvordan får man æg på bilen med en kokkylling ?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE